Om

Grundejerforeningen Solbærvej

Denne side henvender sig til ejere og lejere af sommerhuse på Solbærvej.
Siden indeholder primært materiale af interesse for ejerne af sommerhusene, men der er også informationer af interesse for lejere, ex. billeder fra området samt lidt henvisninger til turistattraktioner i det nordlige Jylland.

Området

Området hvor Solbærvej er placeret kaldes Knasborg og Napstjært og har postnummer 9982 Ålbæk.
Fra Solbærvej til centrum af Ålbæk by er der 3 km. Der er cykelsti i begge sider af vejen fra Solbærvej til Ålbæk, men det er også muligt at tage turen langs stranden. Hvor der er vandløb er der placeret broer lidt bag ved klitterne, så det er muligt at gå hele vejen tørskoet.
Der er enkelte huse der er beboet hele året i området.

Ålbæk by

Ålbæk by har godt 1400 indbyggere i 2020.
I byen er der et stort SPAR supermarked og en REMA 1000.
Byen har også en meget stor Expert og Punkt1 forretning, en tøjforretning med tøj til både kvinder og mænd, dog primært til kvinder.
Der er også en kro, flere spisesteder, et ølhus,  taknstation, elladestandere og en stor campingplads
Der sker en masse i byen, ex. sommerstart og et stort julemarked

Grundejerforeningen areal

På kortet nedenfor er Grundejerforeningens areal markeret.
Mod hovedvejen til Skagen er der fællesareal som er tæt beplantet med forskellige træer og buske.
Mod stranden er der et fredet lyngareal med en meget åben beplantning, iflg. fredningen påhviler det Grundejerforeningen at sikre at der maks. er 25% træer og buske på arealet, rensten skal henligge som lynghede og klitter.
Langs arealets sydlige kant løber en lille bæk/grøft, der er en bro over bækken fra vejen som ligger tættest på havet, over til et andet sommerhusområde. Der er også en bro indenfor klitterne. Disse broer vedligeholdes af Grundejerforeningen Solbærvej og Grundejerforeningen for området syd for bækken.

Kontakt Grundejerforeningen

Har du spørgsmål til Grundejerforeningen Solbærvej eller har du informationer du godt kunne tænke dig komme på hjemmesiden, eks. gode turistmål, billeder eller anden information, så send os en mail.

Du kan også ringe til et af bestyrelsesmedlemmerne, se oversigten for tlf. numre.

Kontakt os på

bestyrelsen@solbrvej.dk

Loading